Har du ømme muskler, spændinger eller smerter i kroppen?
Eller føler du dig stresset og trænger til afslapning og fornyet energi?
Så book en tid ved mig - din krop fortjener det bedste!
Fysiurgisk massage er en dybdegående behandling, hvor muskler, sener og myoser behandles med udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning. Massagen virker smertelindrende på ømme muskler, den aktiverer kroppens eget immunforsvar og gør det lettere for kroppen at udskille affaldsstoffer. Dette medfører større bevægelighed i muskler og led. Massagen øger desuden det psykiske velbefindende ved bl.a. at reducere stress, spændinger og træthed.
Hver behandling indledes med en kort samtale om, hvilke ønsker og problematikker du har og gerne vil have behandlet.
Hvis du ønsker det, kan jeg som supplement til massagen bruge dynamisk cupping, skånsomme mobiliseringsteknikker og øreakupunktur uden merpris. Ved at kombinere mine forskellige behandlingsformer sikrer jeg dig det bedste resultat, både ved akutte og kroniske problemstillinger. Læs mere om behandlingerne nedenfor.
Dynamisk cupping
Her masseres med en silicone-cup på udvalgte steder på kroppen, der har brug for lidt mere dybdegående massage. Ved denne behandling frigives affaldsstoffer gennem øget blodtilførsel, hvilket også har en positiv indvirkning på restitution.
Øreakupunktur, herunder NADA
Øreakupunktur er et mikrosystem, hvor hvert lille punkt i det ydre øre svarer til et område af kroppen. Mange lidelser og smerter kan derfor behandles særdeles effektivt med øreakupunktur. Ubalancer behandles ved at stimulere det punkt på øret, der svarer til den kropsdel, hvor der er problemer. Punkterne på øret behandles med en nål eller en lille kugle under et plaster, der afgiver et tryk på punktet.
Ved NADA sættes fem sterile nåle på helt specifikke områder i øret – læs mere om punkterne herunder. Behandlingen har til formål at stabilisere nervesystemet, hvilket giver bedre balance i krop og psyke og giver en oplevelse af ro. NADA kan blandt andet bruges i forbindelse med stress, afhængighed, eksamensangst, tankemylder og søvnproblemer.
Sympatikus
Er stresslindrende, giver ro, dæmper angst og fysiske spændinger, regulerer fordøjelsen.
Shen Men
Regulerer psykisk ubalance og søvnmønster, er angst- og smertedæmpende, giver mental klarhed og øget fokus.
Nyre
Styrker udskillelse af affaldsstoffer og dannelsen af nye blodceller, dæmper angst og smerter.
Lunge
Regulerer puls og blodtryk, styrker immunforsvaret og giver energi, er smertedæmpende og temperaturstabiliserende.
Lever
Dæmper vrede og sorg, styrker udskillelse af affaldsstoffer, afspænder muskler, dæmper angst og stress.
Japansk Lifting er en fantastisk, unik ansigtsbehandling, der giver et naturligt løft og skaber balance i krop og sind ved at kombinere japansk massageteknik med ansigtszoneterapi. Dette vil sammen med den afsluttende lymfedrænage afbalancere, udrense og stimulere flere af kroppens energi- og organsystemer.
Efter behandlingen vil du opleve et opfrisket ansigt med mere naturlig glød og fornyet energi. Samtidig giver behandlingen dyb afspænding, lindring af hovedpine og kæbespændinger samt øget velvære til krop og sind.
Behandlingen foregår ved brug af massage, strøg og tryk samt lange, dybe stræk på ansigtets muskler og væv. Derudover benyttes Gua Sha sten og dynamisk cupping for reducering af evt. væskeophobning.
Allerede efter første behandling vil du få en oplevelse af øjeblikkelig virkning, men for et mere længerevarende resultat anbefales et forløb på 3-6 behandlinger.
Jeg hedder Louise Schrøder Poulsen. Jeg er født i 1975 og bor i Egå med min mand og to børn. Jeg er uddannet sygeplejerske og har en bred klinisk erfaring, hvilket har givet mig stor indsigt i sundhed og sygdom. At arbejde med mennesker gør mig glad, og jeg er dybt fascineret af, hvilke udfordringer og problematikker i kroppen jeg som behandler kan være med til at afhjælpe.
Mine behandlinger tager altid udgangspunkt i dine behov og ønsker, og mit fokus vil være, at du får den bedste behandling - hver gang!
Uddannelser og kurser
Bækken, ben og fødder, mobiliseringsteknikker, DAFK
Den bookede tid er inkl. spørgsmål, af- og påklædning og betaling. Husk at medbringe et håndklæde.
Japansk Lifting
60 min. 525 kr.
En unik, afslappende ansigtsbehandling der giver et naturligt løft, fornyet glød og udstråling. Behandlingen afsluttes med 10 min. valgfri hånd-, fod- eller nakkemassage.
Massage
30 min. 350 kr.
Til den korte behandling af fx. øvre ryg, bryst og nakke evt. kombineret med dynamisk cupping.
60 min. 525 kr.
Til den mere dybdegående behanding af fx. hele ryg, bryst og nakke evt. kombineret med dynamisk cupping og øreakupunktur/NADA.
Øreakupunktur, herunder NADA
45 min. 400 kr.
Behandling af fysiske og psykiske ubalancer fx smerter, hormonelle gener eller et overbelastet nervesystem. NADA er meget effektivt til at berolige nervesystemet og øge koncentrationsevne fx i forbindelse med eksamenspræsentationer.
3 x 30 min. 950 kr. - spar 100 kr. (ikke Japansk Lifting)
3 x 60 min. 1.450 kr. - spar 175 kr.
Klippekort øreakupunktur/NADA
3 x 45 min. 1.080 kr. - spar 120 kr.
6 x 45 min. 2.160 kr. - spar 240 kr.
Klippekort og gavekort
Kontakt mig, hvis du vil købe et klippekort, eller jeg skal lave et gavekort til en, du holder af.
Kontant eller Mobilepay 21 36 66
Skulle du blive forhindret i at møde op til din behandling, bedes du slette din reservation i mit bookingsystem Planway eller give besked på telefon 21398118 hurtigst muligt og allersenest 24 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller ved udeblivelse opkræves det fulde beløb for behandlingen.
Åbningstid
Tirsdag i ulige uger: 11-18.
Torsdag i lige uger : 11-18.
Adresse
Øster Kringelvej 17E
8250 Egå
Tlf.: 21398118
Gratis parkering lige uden for døren.
Jeg har klinik i samme bygning som Egå Fodterapi.